Der er intet gætteri over at spå, at et stort samtaleemne i den digitale verden i 2018 bliver angående online sikkerhed og persondata.
For en ny EU-lov om persondata ved navn GDPR er på vej. Også kaldet persondataforordningen og databeskyttelsesforordningen, hvis man er til den mere formelle jargon.
GDPR-loven træder i kraft d. 25. maj i 2018. Forberedelserne starter dog allerede nu, fordi at der ikke er en overgang fra den gamle lov til den nye.
EUs datalov GDPR træder i kraft d. 25. maj 2018
Hvad er GDPR så? I grove træk stiller loven hårdere krav til virksomhederne i henhold til at indsamle og beskytte persondata.
Virksomheden skal for eksempel gøre det nemmere for forbrugerne at se, hvad de udleverer persondata (fx emailadresse, adresse og CPR-nummer) til. Samtidig skal virksomheder sikre, at både dem selv og underleverandører varetager personlige data på en sikker måde.
Som digitalt bureau er GDPR-loven og datasikkerhed naturligvis noget, vi er meget opmærksomme på. Derfor deltog jeg i sidste måned i et formiddagskursus om reglerne for den nye lovgivning. Og jeg kan kun anbefale dig, at du sætter dig grundigt ind i reglerne.
For GDPR-loven bliver en ny måde at tænke indsamling, opbevaring og udlevering af personfølsomme data. Og 2018 bliver startskuddet for en digital verden, der i højere grad står i sikkerhedens tegn.