Det er meget nemt at blive træt i hovedet af at skulle forholde sig til det nuværende trusselsbillede i IT-sektoren.
Aldrig før har hackerangreb været så omfattende, så målrettede, og så destruktive som vi ser dem i dag.
Et af de største problemer er, at i takt med teknologiens udvikling, jo sværere bliver det i praksis at gardere sig imod angreb. Vi er rent faktisk nået dertil, hvor vi ikke længere bør spørge os selv hvordan vi undgår at blive angrebet, men i stedet bør stille spørgsmålet, ”hvad gør vi NÅR vi bliver hacket?”.
Det er nok ikke gået mange ubemærket forbi, at A.P. Møller Mærsk var offer for et større angreb i 2017, og selvom det endte med en samlet regning på 1.9 milliarder danske kroner på koncernbasis, så kunne regningen nemt være blevet større. Mærsk havde nemlig beredskabet i orden, og eksekverede det til UG, kryds & slange. Havde dette ikke været tilfældet, kan man kun gisne om hvor galt det kunne være gået.