CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility. På dansk betegnes CSR som en virksomheds sociale ansvar, og begrebet dækker over alt fra miljømæssige hensyn til at udvise hensyn til samfundet generelt. I M Networks giver vi alle vores medarbejdere to fridage hvert år til frivilligt arbejde.
I M Networks er vores mål, at vi ved direkte handling opnår en positiv udvikling i vores samfund.
Vi deltager og bidrager aktivt til samfundsansvarligheden. På den måde er vi med til at skabe en synergi i lokalsamfundet, og vi skaber samtidig et stærkt fællesskab omkring det at gøre en indsats hvor effekten er størst.
Madkassen Nivå er et projekt der uddeler gratis mad til økonomisk trængte borgere i kommunen. Vi hjælper med at indsamle overskudsmad fra lokale supermarkeder og bagere, sortere det og sætte det på hylder. På den måde er vi både med til at mindske madspild, og med til at hjælpe de økonomiske trængte borgere i kommunen.
Resultatet af dette er, at vi indsamler omkring 1,5 tons gratis overskudsmad om året, når vi er ude med Madkassen Nivå.
Madkassen Nivå holder til i Nivå Nu, Nivåhøj 55, 2990 Nivå.
Som cykelpiloter i Humlebæk Dagscenter er vi med til at give ældre medborgere gode udendørs oplevelser, og vi får selv frisk luft og spændende samtaler.
Vi er på den måde med til at bryde de daglige rutiner for mennesker, der er i deres bedste alder. Det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende, for både os og de medborgere vi møder.
Humlebæk Dagcenter har til huse på Ida Tesdorpfsvej 2, 3050 Humlebæk
Menneskerettigheder:
1: Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder.
2: Sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne.
Arbejdsvilkår
3: Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling.
4: Støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde.
5: Støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde.
6: Afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold.
Miljøhensyn
7: Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer.
8: Tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed.
9: Opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier.
Politik mod korruption
10: Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse.