Skip to main content

MH Electric: Sikker dataoverførsel og simpel IT var afgørende for løsrivelse fra moderselskab

MH Electric, der tilbyder services inden for el, VVS og varmenergi, var indtil foråret 2021 en del af et større moderselskab, men havde en ambition om at drive en sundere og mere profitabel forretning. Både administration og medarbejdere havde brug for en simpel IT-løsning med et intuitivt setup som krævede minimal support.

M Networks blev valgt som IT-partner på opgaven baseret på vores ekspertise og tidligere projekterfaring. Det var vigtigt for dem at finde en partner der forstod deres forretning og den rejse de skulle på. Derudover kunne vi møde deres behov om at implementere løsningen på blot 1 måned med mulighed for sparring gennem hele forløbet.

 

Sikker dataoverførsel fra moderselskabet

Det var helt afgørende for projektets succes, at virksomhedens egne data skulle begrænses og overføres gnidningsfrit – uden nogen som helst risiko for at overføre data fra moderselskabet. Vi indgik et tæt samarbejde med moderselskabet for at sikre en sikker dataoverførsel. Til at gøre dette, anvendte vi Avepoint Office 365 backup og -migration og fik etableret en ny database med et simpelt setup ved hjælp af Microsoft Intune og Autopilot til alle virksomhedens enheder. Med øje for simplicitet og økonomi, fik medarbejderne installeret Exchange Online P1 og størstedelen af virksomhedens enheder blev opdateret for at leve op til krav om systemsikkerhed.

 

En uafhængig forretning

Med vores løsning, driver virksomheden i dag en uafhængig forretning, hvis IT-indsatser er centraliseret og er mere eller mindre selvkørende. Der bliver brugt langt færre ressourcer på at få supporteret deres IT i hverdagen og vores løsning har betydet, at MH Elektric kan udvide og drive deres forretning uden behov for nye og større IT-integrationer.

Vi har fortsat det gode samarbejde og supporterer i dag med sparring i forhold til strategiske IT-beslutninger.

Har I brug for support?