Data Recovery

Vort elektroniske samfund er 24 timer i døgnet, 365 dage om året, baseret på information, der lagres elektronisk. Værdien af disse data er ekseptionel høj, da information udgør fundamentet og dermed omdrejningspunktet for vores hverdag.

Ydelser Datarecovery


Når uheldet er ude – iværksættelse af forundersøgelse

Når man som virksomhed konfronteres med tab af data, har den enkelte medarbejder som oftest behov for, at der iværksættes en hurtig handlingsplan, der skitserer forskellige løsninger i forhold til skadesreduktion.

Medarbejdere oplever ofte, at de ikke har mulighed for at færdiggøre igangværende projekter, hvilket er til stor gene for virksomhedens produktivitetsniveau.

I M Networks ved vi, at medarbejdernes tid er kostbar, og at hurtig handling er påkrævet. Derfor udarbejder vi  en forundersøgelse inden for en kort tidsramme, hvor vi skitserer problemets omfang, opstiller en tidsplan for udbedring af fejl samt en oversigt, der fastlægger de økonomiske omkostninger.

 

Løbende opdateringer giver ro og overblik

Data Recovery er ofte forbundet med uforudsete problemstillinger, som kan opstå meget pludseligt. Det skyldes, at Data Recovery  er styret af komplekse processer, hvor især de fysiske fejl kan være vanskelige at håndtere.  

For jer som medarbejdere betyder det, at udbedring af fejl kan ændre karakter undervejs, og at I kan komme ud for at skulle omstrukturere forskellige arbejdsopgaver.  

Vi sørger løbende for statusopdateringer, hvor I bliver informeret om fejlfinding, forebyggelse og succesrate. Derudover sørger vi for at sætte klokketidspunkt på, hvornår I modtager næste opdatering.  

Vores konsulenter er vant til at tilpasse sig kundens behov, herunder valg af kommunikationsværktøjer. Her har I mulighed for at modtage opdateringer via telefon, mail, Lync, Podio eller personligt fremmøde.

 

Skandinaviske samarbejdspartnere

I nogle tilfælde kan fejltyperne være af en karakter, hvor vi indrager vores norske samarbejdspartner. Dette gælder især for de fysiske fejl, som i modsætning til de operative fejl, kan være særdeles omfangsrige.  

Det betyder dog ikke, at fejl ikke kan udbedres. Vores norske samarbejdspartner er blandt de dygtigste i Europa og løser 8 ud af 10 sager.

 

Hvilke produkter udfører vi Data Recovery på?

Vi udfører bl.a. Data Recovery på windows pc’ere, eksterne harddiske og tablets. Derudover kan vi også tilbyde at udføre Data Recovery på defekte Linux-systemer samt Mac-computere.


Forebyggelse – sådan undgår du gentagelse af fejl

For de fleste virksomheder virker outsourcing og backupløsninger af IT-infrastruktur som en naturlig løsning, da det indebærer en række fordele, herunder økonomiske besparelser, højere oppetid og mobil tilgængelighed.  

Dog er der alt for mange virksomheder, som har en ukritisk tilgang til outsourcing, og som mangler kendskab til de forskellige faldgrupper, der er forbundet med at lægge IT-infrastrukturen ud i skyen.

I M Networks tager vi højde for virksomhedernes reelle behov i forhold til outsourcing og backup-løsninger. Her lægger vi især vægt på valg af cloud-udbyder, konfiguration af cloud-services og virksomhedens brug af personfølsomme oplysninger.  

For at virksomheden får en backup-løsning, der er tilpasset kerneforretningen, er der en række spørgsmål, som er vigtige at tage i betragtning:

  • Hvordan er virksomhedens eksisterende IT-infrastruktur opbygget?
  • Til hvilke formål skal data anvendes?
  • Hvad er det tidsmæssige behov i forhold til lagring af data?
  • Hvad er virksomhedens kapacitetsmæssige behov i forhold til lagring af data?

Læs evt. mere på vores website om Data Recovery.


Tilmeld dig til vores nyhedsbrev

Navn
 
E-mail
  

Læs mere..

  Konsulentydelser

  Rådgivning

  Helpdesk / Servicedesk


Vil du vide mere

Du er mere end velkommen til at kontakte os. Vi kontakter også gerne dig, hvis du angiver dit navn og telefonnummer eller e-mail her:

Navn
Telefon
E-mail
Firma
Vedr.


For mere info kan du kontakte

Rasmus Laursen

på 70107005 eller rl@mnetworks.dk