Skip to main content

PROJEKTKONSULENT TIL VORES PROJEKTTEAM – Jobbet er besat

Nysgerrig og teknisk IT-konsulent med nærvær og højt engagement

M Networks søger en teknisk dygtig IT-konsulent til opgaver indenfor infrastruktur og netværk. 

Hvis du er stærk indenfor arbejdet med netværk, servere m.m. og gerne vil være en del af et team, hvor I sammen løfter opgaverne ude hos kunderne med høj faglighed, engagement og nærvær, så læs videre her, og se, hvad vi kan tilbyde dig. 

Du vil blive en del af vores projektteam, der oftest sidder ude hos kunderne og løser tekniske IT-opgaver samt rådgiver og sparrer med kunden omkring kundens IT-løsninger. Du vil hurtigt få opbygget gode relationer til din kundeportefølje, hvor du sammen med dine kolleger vil sikre et professionelt og højt serviceniveau. Størstedelen af din tid vil gå med hands-on tekniske IT-opgaver og styring af projekterne. Herudover vil du med din faglighed og ønske om at effektivisere kundens løsninger, evaluere muligheder for forbedringer, som kan realiseres i samarbejde med kunden og dine kolleger. Du vil blive involveret i både kortere og længerevarende kundeprojekter, der matcher din faglighed.  

Du vil blive en del af en kultur hos M Networks, som værdsætter høj faglighed, en uformel tone og kunder i øjenhøjde. Vi har fokus på udvikling af kompetencer og løfter i flok. 

Hvem er du?

  • Du er engageret i det, du laver, brænder for IT og har minimum 5 års erfaring indenfor ovenstående tekniske opgaver
  • Du kan godt lide variation i dine arbejdsopgaver og sætter pris på en god udfordring
  • Du kan forklare tekniske problemstillinger på en for kunden forståelig måde
  • Du er god til at opbygge stærke relationer og folk kan lide dig
  • Du er en teamplayer og kan arbejde under pres, hvis det er nødvendigt i en kortere periode
  • Du har erfaring med rollen som konsulent, eller du sidder i en intern stilling og brænder for at komme ud og prøve livet af som konsulent

Vi tilbyder dig 

  • Et fagligt spændende og udfordrende job med mange gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et konsulentjob, hvor der er en god balance mellem arbejds- og privatliv
  • Smukke omgivelser i skønne lokaler syd for Nivå med egen frokostordning, velordnede arbejdsforhold inkl. pensionsordning og sundhedssikring
  • Et rigtig godt sammenhold og løbende sociale arrangementer

De tekniske opgaver vil primært være indenfor følgende områder:

  • Microsoft Azure (primært PaaS, IaaS – dvs. netværk, sikkerhed, Sql-as-a-service, IIS-as-a-service, Recovery Services)
  • Microsoft 365 (Exchange, SharePoint, OneDrive, PowerAutomate, Teams, Intune, etc)
  • Opsætning/administration af Microsoft server miljøer på MCSA niveau (2003-2022)
  • Brug af Powershell i server, Azure og Microsoft 365-miljø
  • Design/arkitektur af infrastruktur
  • Netværk, primært Cisco Meraki, Fortigate og HPE/Aruba produkter

Om M Networks

M Networks bestræber sig på at skabe en arbejdsplads, hvor det er sjovt at være, da vi er overbeviste om, at glæde og engagement skaber de bedste resultater. Vi sætter en ære i at have et væld af sociale og faglige arrangementer, der bygger evner og relationer – både eksternt og internt.

M Networks er en af de førende virksomheder indenfor implementering og udvikling af IT-systemer til en bred række af virksomheder. Vi har en cloud first strategi og er partner på både Azure- og AWS-platforme.

M Networks arbejder derudover generelt i alle sektorer med produkter til infrastruktursikkerhed, ligesom vi er positioneret stærkt bredt i markedet med vores IT-konsulenter.

SØG JOBBET

Send din ansøgning og CV til os på bo@mnetworks.dk 

Vi afholder interviews løbende. Opstart er så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Oldenborg, der er teamleder i projektteamet, på mail: bo@mnetworks.dk eller ringe på 27 11 37 29.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Har I brug for support?