I dag er data helt afgørende for langt de fleste virksomheder – uden adgang til forretningskritiske filer, mails og informationer går arbejdet i stå.
Mange tror, at Microsoft automatisk står for backup af deres data, fordi løsningen ligger i skyen.
Men faktisk anbefaler Microsoft selv, at virksomheder bruger en tredjeparts backupløsning til at sikre deres data mod sletning, fejl eller angreb.
Mange virksomheder tror, at deres data automatisk er sikret i Microsoft 365 – men undersøgelser viser, at en stor del stadig mangler en dedikeret backup- og gendannelsesløsning.
Er du en af dem, der stadig mangler en sikkerhedskopi?
Læs videre og se, hvordan vi kan hjælpe dig med at beskytte din data – enkelt og effektivt.
Menneskelige fejl er den mest almindelige årsag til datatab i Microsoft 365.
Det kan være alt fra en slettet e-mail til hele Teams-grupper, SharePoint-sites eller dokumentbiblioteker, hvis en bruger har ejerrettigheder.
Microsoft tilbyder versionshistorik og papirkurve for at mindske konsekvenserne af fejl – men kun i en begrænset periode.
Har man brug for længerevarende og mere omfattende databeskyttelse, anbefales en tredjeparts backupløsning, der kan sikre data ud over Microsofts standardindstillinger.
Selv erfarne Office 365-administratorer og IT-professionelle kan komme til at begå fejl, der fører til datatab.
Et typisk eksempel er fejl i håndtering af adgange eller regler for mailbokse, når en medarbejder forlader virksomheden.
Uden aktiv handling slettes en fratrådt medarbejders mailboks automatisk efter 30 dage.
Ofte er der behov for at bevare adgang til vigtige e-mails – og uden en separat backupløsning kan disse data være tabt for altid.
Selv interne brugere eller administratorer kan udgøre en risiko for virksomhedens data, hvis de bevidst sletter eller ændrer kritiske informationer i Microsoft 365.
I mange tilfælde kan Microsofts egne funktioner som papirkurv og versionshistorik hjælpe med at gendanne data.
Men hvis en ondsindet insider eksempelvis gendanner en tidligere version af en SharePoint-side og overskriver ny information, kan det være nødvendigt med en tredjeparts backupløsning for at gendanne den nyeste og korrekte version af data.
Ransomware er en af de største cybersikkerhedstrusler mod virksomheder i dag.
Ved et angreb blokeres adgangen til virksomhedens data, indtil en løsesum betales – og ofte uden garanti for, at data gendannes korrekt bagefter.
Risikoen for ransomware-angreb er vokset i takt med øget brug af cloud-tjenester og remote arbejde, hvor sikkerhedskontroller ikke altid er fulgt med udviklingen.
En effektiv backupløsning er den bedste forsikring mod ransomware: Hvis uheldet er ude, kan I gendanne data fra backup – hurtigt og uden at være afhængige af angriberne.
Microsoft 365 er designet til at sikre høj oppetid og adgang til dine services som Teams, Outlook og SharePoint.
Men når det gælder langsigtet databeskyttelse og gendannelse efter fx hackerangreb, utilsigtede sletninger eller compliance-krav, er det stadig jeres eget ansvar at have en effektiv backup-strategi.
Her kan du se, hvad Microsoft beskytter – og hvor du selv skal tage over:
Service-oppetid og adgang til Microsoft 365-tjenester
Gendannelse efter hardwarefejl eller data center-nedbrud
Kortvarig datagendannelse (op til 93 dage) via papirkurv og versionshistorik
Midlertidig gendannelse af slettede grupper, mailbokse og brugere (op til 14 dage)
Langtidsbevaring af data efter sletning (ud over 93 dage)
Beskyttelse mod datatab ved hackerangreb, malware eller ransomware
Gendannelse efter længerevarende driftsforstyrrelser
Gendannelse af data fra deaktiverede eller slettede brugerkonti
Bevarelse af adgangsrettigheder og konfigurationer ved fejl
Mulighed for selektiv rollback af data uden backup
Vil du være sikker på, at jeres data i Microsoft 365 altid kan gendannes – uanset hvad der sker? En backupløsning kan sikre jer mod de huller, Microsoft ikke dækker.
Microsoft 365 har indbygget funktioner som papirkurv og versionshistorik, der beskytter dine filer og mails i en begrænset periode. Men disse funktioner er ikke det samme som en komplet backup – og de har vigtige begrænsninger, du skal være opmærksom på:
Når en fil, mail eller et dokument slettes, kan det gendannes fra papirkurven – men kun i op til 93 dage.
Slettede brugere, Teams-grupper og SharePoint-sites bevares typisk i 30-93 dage, afhængigt af opsætning.
Efter denne periode fjernes data permanent og kan ikke genskabes uden en separat backupløsning.
Versionshistorik beskytter kun ændringer i filer, ikke hele mapper, adgangsrettigheder eller metadata.
Hvis der går mere end 93 dage, før en fejl opdages – eller hvis data slettes utilsigtet uden at blive opdaget – kan selv de bedste indbyggede funktioner i Microsoft 365 ikke hjælpe.
Med en dedikeret backupløsning kan du sikre, at dine data kan gendannes – uanset hvornår problemet opdages.
Når det kommer til backup af Microsoft 365, findes der grundlæggende to tilgange: Du kan vælge at hoste backup-løsningen selv – eller bruge en cloud-baseret løsning, også kaldet Backup-as-a-Service.
Her er de vigtigste forskelle:
Selvhostet backup (on-premises):
Du står selv for infrastruktur, software og vedligeholdelse
Backup-data lagres lokalt (eller i eget datacenter)
Kræver teknisk ekspertise og løbende opdateringer
Ofte højere opstartsomkostninger og mere administration
Backup-as-a-Service (BaaS)
Løsningen hostes i skyen og kræver ingen lokal infrastruktur
Automatisk drift, opdatering og skalerbarhed
Backup-data lagres sikkert i EU-baserede datacentre
Mindre vedligeholdelse – mere tid til kerneforretningen
Hos M Networks anbefaler vi Backup-as-a-Service til de fleste virksomheder, der bruger Microsoft 365 – især når løsningen skal være nem at implementere, sikker og driftssikker. Her er AvePoint Cloud Backup en af de mest gennemprøvede løsninger på markedet.
AvePoint Cloud Backup er en af de mest komplette og skalerbare backupløsninger på markedet til Microsoft 365. Løsningen er cloud-baseret, ISO-certificeret og hostes på Microsoft Azure – og kan leveres som en fuldt managed service via M Networks.
Her er nogle af de vigtigste fordele:
Beskyt alle jeres ressourcer – fra SharePoint Online, Exchange og OneDrive til Teams, Planner, Groups og offentlige mapper – samlet i én løsning.
Gendan individuelle filer, mailbokse, sider, biblioteker eller hele Teams – uden ventetid, manuelle processer eller kontakt til support.
Vælg selv, om backupdata skal gemmes i AvePoints Azure Storage, i jeres egen private cloud eller hos jeres foretrukne datacenterleverandør.
Hos M Networks hjælper vi dig med opsætning, overvågning og support – så du får maksimal værdi ud af din backupløsning, uden ekstra administrativt arbejde.
Ud over backup tilbyder AvePoint også løsninger til at skabe overblik, styring og automatisering af deling og compliance i Microsoft 365. Med Insights and Policies får I:
Indblik i, hvordan data deles internt og eksternt – fx via SharePoint og Teams
Mulighed for at opdage følsomme data, der ligger åbent eller uden kontrol
Notifikationer ved brud på delingspolitikker og compliance-regler
Automatisk håndhævelse af jeres egne regler for deling og adgang
Det hele samles i et brugervenligt overblik, hvor regler og rettigheder overvåges automatisk – så I ikke behøver at gennemgå alt manuelt. Insights and Policies kan aktiveres som et tillæg til jeres backup-løsning – og giver jer endnu bedre kontrol med, hvem der har adgang til hvad.
Hos M Networks hjælper vi små og mellemstore virksomheder med at få styr på backup, gendannelse og datasikkerhed i Microsoft 365.
Vores kunder er typisk virksomheder i Nordsjælland og hovedstadsområdet – med eller uden en intern IT-afdeling – og vi lægger vægt på at tilpasse løsningen til netop jeres hverdag og ressourcer.
Som certificeret partner med AvePoint tilbyder vi både rådgivning, opsætning og drift af løsningen.
Vi kan stå for det hele som en managed service, eller hjælpe jer godt i gang, hvis I selv ønsker at administrere backup og gendannelse.
Med os som partner får I:
Erfaring med backup og datasikkerhed i Microsoft 365-miljøer
En løsning, der matcher jeres sikkerhedskrav og arbejdsgange
Et lokalt team, der gør det nemt – også for virksomheder uden egen IT-afdeling
Kontakt os endelig og lad os tage en snak om, hvordan I kan sikre backup af jeres Microsoft-produkter.
Du kan kontakte os via kontaktformularen, på telefon +45 7010 7005 eller e-mail info@mnetworks.dk.