End of life på Microsoft
På denne side holder vi dig løbende opdateret om produkter fra Microsoft, der når End of Life – altså hvor support- og sikkerhedsopdateringer ophører. Listen opdateres løbende – vi følger med, så du ikke behøver.
Det giver dig et overblik over, hvilke systemer der er risikable at fortsætte med og hvad du kan og bør gøre for at sikre drift, sikkerhed og compliance.
Hvad betyder End of Life (EOL)?
Når et Microsoft-produkt når End of Life, betyder det:
-
Der kommer ikke længere sikkerhedsopdateringer
-
Produktet bliver sårbart over for kendte trusler
-
Support fra Microsoft og softwareleverandører stopper
-
Du risikerer at bryde med IT-sikkerhedskrav og GDPR
-
Der er ingen hjælp at hente, hvis fx en server går ned
EOL betyder altså ikke altid, at systemet stopper med at virke, men derimod at det ikke længere er sikkert eller fremtidssikret.
Overblik: Microsoft-produkter med End of Life
Herunder finder du en række Microsoft services eller operativsystemer, hvor supporten enten er udløbet eller snart udløber.
Windows 10
Support slutter: 14. oktober 2025
Mulighed for udvidet support: Ja, i op til 3 år
Hvad betyder det?
Efter oktober 2025 stopper de normale sikkerhedsopdateringer. Det betyder, at systemet bliver mere sårbart over tid. Der tilbydes dog mulighed for at tilkøbe ekstra support, hvis du har brug for tid til at planlægge en opgradering.
Hvad kan man gøre?
-
Opgradér til Windows 11
-
Undersøg mulighederne for at tilkøbe ESU
-
Kontakt os, hvis du har mange maskiner, og vil have en realistisk overgangsplan
Hvis du vil læse mere om overgangen fra Windows 10 til 11, klik her.
Office 2019
Support slutter: 14. oktober 2025
Mulighed for udvidet support: Nej
Hvad betyder det?
Office 2019 får ikke længere opdateringer efter denne dato – hverken sikkerhedsmæssigt eller funktionelt. Det kan skabe problemer, især hvis Office benyttes sammen med andre systemer, der kræver opdateret software.
Hvad kan man gøre?
-
Skift til Microsoft 365 (cloudbaseret og altid opdateret)
-
Alternativt: planlæg skift til Office LTSC 2024
-
Tag fat i os, hvis I har brug for hjælp til at finde den rette løsning
Windows Server 2008 og 2008 R2
Support sluttede: 14. januar 2020
Udvidet support (Extended Security Updates):
– On-prem: Sluttede januar 2023
– Azure-hostet: Sluttede januar 2024
Hvad betyder det?
Disse servere er uden opdateringer, og Microsoft tilbyder ikke længere support. Det øger risikoen for angreb og driftstab og gør det svært at overholde sikkerhedskrav og få hjælp ved nedbrud.
Hvad kan man gøre?
-
Få overblik over, om serveren stadig bruges og til hvad
-
Vurder opgradering, flytning til Azure eller udfasning
-
Lav en plan for fremtidig drift, sikkerhed og budget
SQL Server 2012
Support sluttede: 12. juli 2022
Udvidet support (kun i Azure): Frem til 8. juli 2025
Hvad betyder det?
SQL Server 2012 har ikke længere support, medmindre den kører i Azure. Det giver en øget sikkerhedsrisiko og kan skabe problemer med ydeevne og integration.
Hvad kan man gøre?
-
Migrer til en nyere version af SQL Server
-
Udnyt ESU ved at flytte databasen til Azure
-
Kontakt os for at få hjælp til planlægning og migrering
Har du spørgsmål angående End of life på Microsoft services?
Udfyld formularen eller send os en mail på info@mnetworks.dk eller ring på 70 10 70 05.