Azure Virtual Desktop er hurtigt at sætte op hvis man eksempelvis gerne vil prøve og se om det er noget for en. Derved kan man hurtigt teste om det er en løsning man vil gå videre med og man behøver ikke at sætte mange timer af. For relativt få penge kan man starte en maskine op og finde ud af om løsningen dur til ens formål.
Til sammenligning kan man som alternativ bygge det hele i ens miljø som en terminalserver og det vil nemt tage 20-30 timer blot at etablere. Det er slet ikke tilfældet her. Her kan man komme i gang på nogle få timer. På de timer har en maskine oppe at køre og kan køre en applikation ud og se om miljøet passer sammen med det man har i forvejen.
Hvis man vil i gang, kan man kontakte os for at få hjælp og sparring til at sætte det op og undgå de værste faldgrupper. Der er nogle ting man skal vide omkring opsætningen som ikke lige står i drejebogen, men som vi kender til og som vi kan hjælpe med eller afholde workshops i.